Igen igen i år havde de konstruktive mænd og damer på Energivej organiseret skraldeindsamling. Denne overså jeg fuldstændig grundet … Små børn!
Men ud kom jeg da, 2 uger efter at alle andre var færdige 🙂 !
Vanlige strækning bød i år kun på 5 sække – en sæk er defineret som værende fuld når bæreren af den finder det hensigtsmæssigt at sætte den og tage en ny!
Dette kunne indikere en markant tilbagegang i mængden af henkastet affald, men dette tør jeg ikke slutte, da jeg nu VED, at der er andre aktører på strækningen 🙂 Faktisk har jeg set den samme energiske dame samle skrald såvel omkring Sakskøbing som Skibevejen! Denne dame lægger, kan jeg regne ud, ufatteligt mange timer i at holde Sydhavsøerne skønne, så kan hun identificeres skal hun have en præmie! Noget vin eller toffifee eller noget 🙂
Årets billede er…. McDonaldskrald! Nærmeste McDonals befinder sig pt i Nykøbing F 45 kilometer væk. Jeg talte 3 stykker synligt på strækningen. Spændende hvordan det ser ud til næste år når nærmeste McDonalds befinder sig…. 1 kilometer væk. I Maribo. McDonalds gør bestemt hvad de kan, faktisk står der højt og tydeligt på al deres emballage at den skal smides ud i skraldespand :/
Vi får se – ingen grund til at tage sorgerne på forskud, og under alle omstændigheder er det festligt at der nu er arbejdsplads til næste generation 😀
Mmmmmm McCheese! 🙂