Igen i år havde REFA arrangeret store skraldeindsamlingsdag – hurra REFA 🙂
I år var projektet langt mere overskueligt takket være de innovative mænd og kvinder på Energivej, så i stedet for at operere med utallige affaldskategorier holdt vi os i år til 5, som i praksis viste sig at være 3 da der ikke var noget farlig affald på strækningen 🙂
Projektet tog i år 5 timer mindre end sidste år – dejligt! Og, vi kunne konstatere en 15 %´s reduktion på strækningen. Derudover fik vi uventet assistance af Freddy Petersen og frue som ganske spontant dukkede op og assisterede, vi fik sågar deres indsamlede affald til statistikken – så tak Freddy Petersen og frue.
Da vi var færdige med projektet var der uventet gave ved byskiltet – fra Christoffer og Stephanie Knuth – ved I hvad – vi blev rigtig rigtig glade 🙂
Derudover blev vi i år færdige med at rense i dybden (skoven), så til næste år forventer vi en markant reduktion i affaldsmængden.
Så kære Christoffer og Stephanie – tak for vin! Vi er ikke så lidt rørte over at I tog jer tid til det ved siden af at holde styr på og udvide Nordlollands største turistattraktion 🙂