Skraldeindsamling 2024!

Skraldindsamlingen blev også i år ganske forsinket af sære prioriteringer som terminer og pensionsporteføljer – sidstnævnte er gået ganske i stå grundet uventede begivenheder i øst – Tak for det Hr. Putin!

Men i juni kom vi ud, trætte og tidspressede var vi. Også i år bar strækningen præg af andres indsats, idet den faktisk var overvejende pæn! Undertegnede vil gerne efterlyse den flinke ihærdige dame der samler skrald fra Sakskøbing til Knuthenborg, for hun skal ha en præmie! 🙂

Kun en tredjedel af vanlig strækning blev dækket i år, men kun 1 McDonalspose blev fundet, og egentlig ser der, i forhold til for 9 år siden, ganske pænt ud på strækningen.

Årets høst blev 2 sække – en sæk er defineret som værende fuld når man sætter den ned og tager en ny. Eller kører den på genbrugsplads. Eller andet.

Festligste fund var uden sammenligning et par gyldne solbriller! 🙂

Sikke festligt 🙂

Og REFA tog som vanligt imod vores indsamlede skrald ganske uden beregning, hvilket er pænt af dem når man ved hvor travlt de har med at fange flyvende affaldssække over hele Lolland og Falster 🙂

Skraldeindsamling 2023! Kun 2 måneder for sent.

Årets skraldeindsamling løb af stablen den 4 juni! Vågne vakse vil bemærke at det er debilt, at samle når græsset er 1 meter højt så man ikke kan se skraldet. Det har de ganske ret i.

Om 4 generationer kan små børn helt sikkert hjælpe med affaldsindsamlingen i stedet for at lave tallerkner om til glasskår – det glæder jeg mig til.

Årets høst blev yderst begrænset, 3 ydmyge sække blev det til! Sidste års bekymringer om voldsom forøgelse af McDonaldsskrald er ganske gjort til skamme, da vi på hele strækningen fandt… 3 stykker! 3 Stykker på hele Skibevejen i begge retninger – det er dælme ikke ret meget 🙂

De 3 sække vejskrald kan være på passagersædet på en Aygo – fun Fact 😀 

Årets største koncentration af skodder blev fundet på en rasteplads med en bænk. Engang stod der skraldspanden med askebægre på rastepladser. Dog er det vanskeligt for ut,  at beregne, hvorvidt faldet i de lokales livskvalitet, samt turisternes oplevelse af pladsen, koster mere, end hvad det ville koste at sætte en spand op. Og ikke mindst få den tømt at Park og Vej!0 

Øv det er kompliceret 🙁

Men men, måske der snart bliver forbud mod filtre på cigaretter? Hvis ja er det problem jo ganske løst og man vil kun finde dejlig biologisk nedbrydelig tobak i naturen  – hurraaaah 🙂

Derudover bar årets indsamling mindre præg af REFA end vanligt 🙁 – Stakkels REFA har travlt med den monumentale opgave det er at indføre flere sorteringskategorien ud over hele Lolland of Falster, hvilket er pænt af dem og så er de i øvrigt også mestre i afbrænding 🙂  HURRA REFA 🙂

 

 

Skraldeindsamling 2022!

Igen igen i år havde de konstruktive mænd og damer på Energivej organiseret skraldeindsamling. Denne overså jeg fuldstændig grundet … Små børn!

Men ud kom jeg da, 2 uger efter at alle andre var færdige 🙂 !

Vanlige strækning bød i år kun på 5 sække – en sæk er defineret som værende fuld når bæreren af den finder det hensigtsmæssigt at sætte den og tage en ny!

Dette kunne indikere en markant tilbagegang i mængden af henkastet affald, men dette tør jeg ikke slutte, da jeg nu VED, at der er andre aktører på strækningen 🙂 Faktisk har jeg set den samme energiske dame samle skrald såvel omkring Sakskøbing som Skibevejen! Denne dame lægger, kan jeg regne ud, ufatteligt mange timer i at holde Sydhavsøerne skønne, så kan hun identificeres skal hun have en præmie! Noget vin eller toffifee eller noget 🙂

Årets billede er…. McDonaldskrald! Nærmeste McDonals befinder sig pt i Nykøbing F 45 kilometer væk. Jeg talte 3 stykker synligt på strækningen. Spændende hvordan det ser ud til næste år når nærmeste McDonalds befinder sig…. 1 kilometer væk. I Maribo. McDonalds gør bestemt hvad de kan, faktisk står der højt og tydeligt på al deres emballage at den skal smides ud i skraldespand :/

Vi får se – ingen grund til at tage sorgerne på forskud, og under alle omstændigheder er det festligt at der nu er arbejdsplads til næste generation 😀

Mmmmmm McCheese! 🙂

Skraldeindsamling 2021! Uploaded januar 2022 :S

Evigt konstruktive REFA havde igen igen sørget for skraldeindsamling i 2021 :D!

Det lykkedes at rydde vanlige strækning over…. et par uger. Faktisk er det blevet helt umuligt for undertegnede at finde sammenhængende dage til konstruktive skraldeprojekter, men må trøste sig med at Sylvester stadig er glad og glammende og holder fanen højt i vest og sågar har været i folketidende! 🙂 Det giver også visheden om at afkom en dag kan assistere med indsamling af skrald i stedet for at generere ustyrlige mængder af samme.

Men, afsted kom jeg og høsten i år var mager! 7 sække faktisk, hvoraf de fleste på mystisk vis forsvandt før jeg kunne samle dem sammen til et samlet “trofæbillede” – det er da også bare i orden når projektet løber over såå lang tid. Jeg er ikke alene på strækningen! Flere gange har jeg set en rask og rørig seniorborger i gang med indsamling, og jeg mistænker at det faktisk er samme seniorborger jeg har set i…. SAKSKØBING 😀 Tak til vedkommende, her bliver simpelthen så pææænt 🙂

Det mærkeligste jeg fandt var, en død skarv! Hvad lavede den egentlig der? Er der mon ved at være skarver nok i Danmark? 😀

 

Spændende spørgsmål, og Knuthenborg har fået nyt tigeranlæg!

 

Skraldeindsamling 2020!

Blev forsinket, meget, fordi corona selvfølgelig.

Neej fordi baby!

Som tidligere nævnt er der et mindre “hul” i evolutionen som gør at spædbørn faktisk ikke er ret gode til affaldssortering. Derudover er de også komplet uduelige til affaldsindsamling!

Altid konstruktive REFA står bag et nyt initiativ ved navn Lolland Falsters affaldshelte! Her kan man få indsamlingsudstyr, og adgang til afleveringscontainer!!! 🙂 Konstruktivt og festligt, rare REFA 🙂

Årets affaldsindsamling på Skibevejen løb derfor først af stablen i midten af maj, og gav, som billedet nok viser, en meget mager høst!

Enten har der været talrige andre aktører på strækningen, eller også skyldes det slet og ret det høje græsdække der dækkede det meste af strækningen.

Når det så er sagt har der de senere år været en umiskendelig faldende tendens på strækningen, så om end de 4 indsamlede sække på strækningen næppe er retvisende så synes jeg ikke det er forkert at konkludere at skraldemængden er faldende 🙂

Den ene sæk var i øvrigt fuld da jeg fandt den og fyldt med dejlig flamingo – korrekt sorteret og emballeret og helt sikkert fløjet af på vej til genbrugsplads.

Og bortskaffelsen af årets affald fandt sted i en Lolland Falsters affaldsheltecontainer! Således er man ikke nødt til at trække for DN-vognen hvis man nu ikke er udelt fan af den slags,

 

 

så derfor er det passende at kvittere med;

Hurra REFA 🙂

Skraldeindsamling 2019! Forsinket indlæg, fordi baby.

Igen i år organiserede de flinke mænd og kvinder på Energivej affaldsindsamling på Sydhavsøerne – det skulle selvfølgelig fejres med deltagelse i affaldsindsamling! UT har de sidste år lidt under svindende syn og faldende evne til hurtig bevægelse i langskaftede gummistøvler – denne problematik er desværre uløselig for Ut´s vedkommende på den lange bane og vil, statistisk set, føre til UT´s komplette ophør med indsamling af vejskrald om 43 år 🙁

Ut har i samarbejde med bedre halvdel dog udtænkt en plan for fortsat affaldsindsamling på Skibevejen og derfor ynglet!  Festligt 🙂 Her er det dog vigtigt at være obs på at næste generation overhovedet ikke kan samle skrald det første år og næppe heller til næste år, faktisk genererer næste generation foreløbig overraskende store mængder skrald, hvilket har medført bestilling af større affaldscontainer. Dette virker umiddelbart som efterslæb i evolutionen men bliver nok løst i løbet af 4 generationer….

På plussiden erindrer jeg at gødning brænder godt, og bleer med gødning får REFA nu flere af 🙂

På Skibevejen har mine tidligere års estimater vist sig at være for pessimistiske – faktisk indsamlede vi i år kun 13 (???!) sække med vejskrald. Dette var jo en episk reduktion i mængden, og kunne indikere både reduceret henkastning af vejskrald og at strækningen var samlet i bund?

  

En anden forklaring kunne være at andre aktører har været i gang – altid konstruktive Knuthenborg har således været så flinke at fælde en betragtelig del af Merret Skov så man faktisk kan se de fine bisonokser og vildsvin de har sat ud – derudover har de skubbet skovgrænsen tilbage – muligvis for at reducere faren for at træer falder ned i biler (BANG!), hvilket igen vil føre til reduceret mængde vejskrald og sygefravær. Måske de i den anledning også har samlet skrald op? 🙂

Derudover har jeg spottet andre aktører på rastepladsen – måske Freddy Petersen og Frue? Tak til Freddy Petersen og frue i fald det er dem 🙂

Udover den stærkt reducerede mængde vejskrald var årets indsamling bemærkelsesværdig idet nogen bøffede min sæk med flasker – uden pant på? :S ??? Bevares, det må man gerne, bare de smides behørigt ud, af mærkværdige fund var der få – fandt dog en wunderbaum med ubeskrivelig duft – heldigvis stod der på den at det var bærmix – Mmmm bærmix 🙂

Sidst men ikke mindst har konstruktive Knuthenborg endnu engang sat det nordlige Lolland på verdenskortet, vi har således ubestrideligt VERDENS største øgle!!! Patagotitan Mayorum – og om end det er vanskeligt at gisne om dennes kostpræferencer kan vi godt formode at vejskrald i glas og plastic er ganske ufordøjeligt – og vil mishage kæmpeøglen, som har en stor hale den kan gi WAP med :S

 

 

 

 

 

 

 

Leve kæmpeøglen! 🙂

Skraldeindsamling 2018! Forsinket. Fordi, termin.

2018! Affald!

Har man læst børsen.dk og er indehaver af privat aktiebaseret pensionsordning vil man vide at det for pensionsopsparingerne var det værste år siden 2008, men, beskæftigelsen er i top, inflationen er i bund, og høj beskæftigelse og lav inflation trum(p)er (Hahaa!) vel egentlig elendige aktieafkast, og Brexit bliver vel afklaret i 2019 engang? – Fremtiden tegner lyst, leve Lolland, og os der bor her 🙂

Kunne deeet så mærkes på affaldsmængden? Det tror jeg ikke, årets høst blev på 20 sække, og indsamlingen blev fordelt på 3 dage. Årets høst viste en nedgang på 90 % i mængden af indsamlede snapse/kyllingeflasker, hvilket kunne tolkes som et markant fald i snapseindtaget på nordlolland blandt lokale og turister. Det vil jeg dog afholde mig fra at konkludere – dels er jeg blevet ældre ser dårligt og er blevet dårligere til at spotte brune flasker i rabat og skovbunden – der var også et festligt løvdække i år, og de foregående års indsamlinger inkluderede jo gammelt skrald som har ligget der i årevis og dermed VIL falde år pr. år – det er egentlig en vældig interessant problematik hvornår man kan konkludere at en strækning er samlet i bund? Og derfra begynde at konkludere på den årlige mængde henkastet/affaldet affald.

Det kommer jeg ikke videre med i dag, årets høst blev på 20 sække – mit bedste bud er at mængden af henkastet affald på strækningen er svagt stigende, mens den eksisterende mængde af liggende affald er faldende, grundet kontinuerlig årlig opsamling.

Mennn, jeg ved det ikke – fælt ser det i hvert fald ud med vejskrald i løbet af året – så må vi bare bruge mere tid på at samle det op og nyde udsigten til vildsvin og bisonokser og dinosaurer i stedet – Tak Knuthenborg, for at investere så mange penge i lokalområdet, og tak til REFA, og Lolland kommune for at konvertere vederstyggeligt vejskrald til dejlig konstruktiv varme!

 

Skraldeindsamling 2017!

Igen i år havde de energiske mænd og kvinder på Energivej organiseret store skraldeindsamlingsdag – dette år sågar med tilføjelse af konstruktiv kasket!

Derudover glædedes jeg over smart sorteringsguide der forklarede hvordan affaldet skulle sorteres. Flasker med pis eller rådden kakao skal således ikke til genbrugsplastic eller glas, det skal bare brændes. FUCK YEAHR!!! REFA´s ovn kan ALT! Også konvertere ulækre flasker til fjernvarme, uanset indhold.

Så lad os glædes, over at VI, indbyggere på Sydhavsøerne ejer et så konstruktivt selskab 🙂

Derudover lød høsten på 21 sække – og et lastbildæk, som var gået ret meget i stykker og fyldt med rådne blade, og vand, som løb ud i bagagerum ved flytning – råddent vand i bil….. :/

Og Grill! Rusten grill med aske! Derudover fandt jeg for 17 kroner dejlig plantflaske/dåse, og mindst 34 øre aluminium i dåser uden pant. Og dejligt glas med remedier til indtagelse af rygeheroin! – Småt brændbart, hurra REFA 🙂

21 sække kan umiddelbart virke som en reduktion i affaldsmængden i forhold til sidste år, men det er det ikke… Sagen er den at der i år var 2 øjne i stedet for 4 og de ser bare ikke helt så godt 🙁 Derudover var løvmængden STØRRE (hvilket betyder at det er umuligt at spotte under bladene.), og der kom ingen lokale seniorer til assistance.

Så egentlig tænker jeg at det er ok  at konkludere at der smides + – 24 sække på Skibevejen årligt- minus det de lokale aktører samler op hvilket jeg mistænker er… MEGET.

Den strækning er ikke en frivillig opgave – men det er jo heller ikke givet at den skal vedblive at være det 🙂

Farvel til Nykøbing – Halløjjj Lolland.

Nu skulle det være – pendlerhelvede til KBH er 7-9-13 en saga blot, og jeg er ENDELIG rykket rigtig på landet, og bor præcis hvor jeg gerne vil bo. Derudover har jeg fået en form for fritid igen, som naturligvis skal bruges på at samle skrald i naturen! Min forventning til skraldemængden på Nordlolland var at den var mindre end i nærheden af Nykøbing, simpelthen fordi her bor færre mennesker og udbuddet af junkfood og dertilhørende emballage er – ikke eksisterende.

Men nej, 50 meter af Birketvej nåede jeg før jeg blev emuh og gik hjem igen med fyldt sæk såvel som glastaske – se billeder! Dog har jeg siden reflekteret lidt over høsten og ruten, og egentlig tror jeg at enkelte af de festlige for længst tømte flasker også lå på ruten da jeg fiskede i mergelgraven i….  1988, så det er egentlig for tidligt at jeg kan udtale mig om mængden af henkastet affald på Birketvej.

Måske er sagen den at der bare ikke er samlet skrald på den rute, nogensinde? Må konsultere park og vej om det var noget man brugte i 70´erne, men jeg tænker nej.

Derudover  er det tid til at reflektere over de 200 timer jeg brugte på vejen mellem Nykøbing og Sakskøbing. Jeg kørte turen i dag og den synlige effekt af min og Sylvesters indsats er – ikke eksisterende… Det er lidt noget rod.

Der var dog en undtagelse. Vest for Grængeland lå der en række gårdbutikker, og de flinke seniorborgere på en eller flere af dem holdt faktisk strækningen omkring deres butikker – det kan ses, og mærkes når man vil rydde ruten!

Så derfor, nyt koncept i anledning af relokering til Lolland, tænker en plan kunne være at forsøge at få folk til at adoptere deres egen vejstrækning – jeg claimer hermed Blansvej (men ikke havnen, den får spejderne penge for at passe!) – nu at finde ud af at uploade kort med markeret strækning… Anyone? :S

 

50 meter Birketvej + halvdelen af Blansvej... Yesss.
50 meter Birketvej + halvdelen af Blansvej… Yesss.

WP_20170126_006 WP_20170126_007 WP_20170126_008

 

Skøn sommer – skovsvin?

I søndags var Sylvester igen ude at nyde den skønne sommer, og endnu engang var han yderst konstruktiv og kombinerede spadsereturen med en rask afslappende affaldsindsamling – det blev det imidlertid overhovedet ikke.

Nogen havde nemlig valgt at dumpe et glimrende genbrugeligt affaldslæs med Rockwool  ??! midt ude i Hamborgskoven :S

Det er jo fuldstændigt sort – det var sorteret, det var lige til at køre på genbrugspladsen til genanvendelse, men nej, det blev dumpet i skoven?! Her kunne skovgæster så fremover få dejlig glasuld op i de bare tæer, flora og fauna ville optage lim og glasuld i systemet og bidrage til at holde danskernes gennemsnits levealder lav, turister ville næppe vælge en skov med rockwool som besøgsmål til næste år, og lokalbefolkningen ville få en rigtig grim skov at kigge på.

Så tak til Sylvester som endnu engang brugte en hel søndag på at køre adskillige trailer læs med andres skrammel på genbrugspladsen 🙂

Skøn sommer – skovsvin.

 

DSC01449 DSC01450 DSC01451 DSC01453