Skraldeindsamling 2020!

Blev forsinket, meget, fordi corona selvfølgelig.

Neej fordi baby!

Som tidligere nævnt er der et mindre “hul” i evolutionen som gør at spædbørn faktisk ikke er ret gode til affaldssortering. Derudover er de også komplet uduelige til affaldsindsamling!

Altid konstruktive REFA står bag et nyt initiativ ved navn Lolland Falsters affaldshelte! Her kan man få indsamlingsudstyr, og adgang til afleveringscontainer!!! 🙂 Konstruktivt og festligt, rare REFA 🙂

Årets affaldsindsamling på Skibevejen løb derfor først af stablen i midten af maj, og gav, som billedet nok viser, en meget mager høst!

Enten har der været talrige andre aktører på strækningen, eller også skyldes det slet og ret det høje græsdække der dækkede det meste af strækningen.

Når det så er sagt har der de senere år været en umiskendelig faldende tendens på strækningen, så om end de 4 indsamlede sække på strækningen næppe er retvisende så synes jeg ikke det er forkert at konkludere at skraldemængden er faldende 🙂

Den ene sæk var i øvrigt fuld da jeg fandt den og fyldt med dejlig flamingo – korrekt sorteret og emballeret og helt sikkert fløjet af på vej til genbrugsplads.

Og bortskaffelsen af årets affald fandt sted i en Lolland Falsters affaldsheltecontainer! Således er man ikke nødt til at trække for DN-vognen hvis man nu ikke er udelt fan af den slags,

 

 

så derfor er det passende at kvittere med;

Hurra REFA 🙂